Pandekager Med Fyld Opskrift

Pandekager Med Fyld Opskrift

Pandekager kan bruges til meget mere end dessert

Man kan f.eks. lave pandekager med fyld og servere det som aftensmad eller frokost.
I denne opskrift har vi valgt pandekager med fyld af oksekød. Et ekstra plus ved denne opskrift er, at du kan lave dobbeltportion af fyldet og bruge det til spaghetti med kødsovs næste dag.

Pandekager med fyld af oksekød opskrift

ca. 6 personer

Ingredienser

Madpandekager:
3,5 dl mælk
3 dl mel
3 æg
½ tsk salt
25 g smør eller olie til stegning

Kødfyld:
500 g oksekød
2 gulerødder
1 løg
2 fed hvidløg
1 ds flåede tomater
½ tsk tørret timian
1½ dl æblemost, vand eller bouillon
1/4 dl olivenolie
½ spsk groft salt
Friskkværnet peber

Hak løg og hvidløg. Skræl og riv gulerødderne.
Brun kødet i olivenolien.
Tilsæt løg og hvidløg og steg i ca. 5 min.
Tilsæt gulerod, tomat, timian og æblemost, salt og peber.

Lad nu sovsen koge ca 30 min under låg ved svag varme. Husk at røre ind imellem, og tilsæt evt. lidt vand hvis den er for tør. Smag til med salt og peber.

Imens forberedes pandekagerne.

Pisk æggene sammen med salt og mel til dejen er jævn og uden klumper.
Pisk dejen mens mælken tilsættes lidt af gangen til dejen er jævn og har den rette konsistens.

Lad dejen hvile i køleskabet i ½ time.

Pisk dejen igennem og tilsæt evt. mere mælk.

Bag pandekagerne på en varm pande. De kan holdes varme i ovnen på 100 grader.

Leave a Comment