DAIM MUFFINS

Jeg fandt en opskrift på daim muffins

Jeg fandt en opskrift på daim muffins hos min mor havde bedt mig om at bage kage til deres havedag. De fik nogle venner på besøg som skulle hjælpe med at ordne have, og jeg stod for maden og kage til kaffen. De her muffins er utrolig lækre.

De er også gode, hvis du ikke er helt vild med daim. En af gæsterne var ikke så vild med daim, og synes at kagerne var virkelig lækre og gode. Sikkert fordi smagen af daim ikke er så gennemtrængende. Man kan altid tilføje mere daim, hvis man vil have en kraftigere smag.

Antal: 25 stk.
Tidsforbrug: 20 minutters forberedelse og 20 minutters bagetid

INGREDIENSER

50 g. smør
1 æg
1 dl. mælk
3 dl. mel
1 dl. sukker
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
125 g. daim

FREMGANGSMÅDE

Smelt smørret og lad det køle af. Daimen skal hakkes groft og blandes med melet. Når smørret er afkølet røres det sammen med sukkeret og herefter blandes æg i.

Kom bagepulver og vaniljesukker i æggemassen og tilsæt mælk og melblandingen. Dejen skal fordeles i muffinsforme og bages i ovnen i 15-20 minutter ved 175 grader.

ET PAR TIPS

Kagerne kan fryses og tøes op inden de skal bruges.

Leave a Comment